39 dage
20. december 2009.Tænk at være i samme vakuum så lang tid i træk,et hurtigt besøg på sygehuset er aldrig hurtigt for mig,men jeg er lykkelig for vores 2 børn, der i hvertfald gør 2 af alle mine ophold på hospitalet til rare oplevelser.
Sonden niver mig i maven, som et par bukser der lidt vel optimitisk er forsøgt lukkede efter en dobbel kogevask og de obligatorisle 5 kilo for mgt på sidebenene, ikke rart.
Reflektionerne er mange.
Julen er rundt om hjørnet men jeg har ikke styr på ngt.
Håber og beder inderligt til en udskrivelse i svigermors trygge favn.
Disneys juleshow, trygheden.
Ville så gerne kunne forkæle mine nære og kære og i år ville den største gave nok være IKKE at skulle tilbringe denne dag/aften på Malmö hospital.
Angsten for smerterne sidder i mig men de er intet mod angsten for at skulle ligge alene juleaften, det må være nok at de sidste fødselsdage er spenderet her.
Optimisten ved at for hver man har ligget indlagt, tager det kroppen ml 3-7 at hente sig ind igen og med al det hospital jeg har oplevet siden jeg blev syg d.22.dec.2007,taler vi jo næsten år igenopbyggelse...
Men nu vil jeg så gerne hjem
Lad mig komme hjem.