Tanker
8. september 2009.Blev udskrevet i går.
Efter 27 dages indlæggelse.
Tankerne er mange, under min indlæggelse blev hele afdelingen flyttet, det skal nok blive godt.
Udsigten til børneklinikken, glæder der stod skrevet i de nybagte forældre øjne, mens de trilllede det nye familiemedlem ud i den store grumme verden.
Efter en god snak med lægen, fik jeg hanket op i mit habengut.
Min bedre halvdel havde udstyret med likvider til at tage en taxi hjem, men stædige, dumme Tina, tænkte... En krone sparet er en krone tjent, og tullede over på apoteket og afleverede lægens lister.
Lister...det vender jeg tilbage til.
Mens jeg sad der og ventede, gik jeg det igennem lægerne havde sagt; mange ting.
Kronisk sygdom; piller, medicin, klare fremtiden. Skal være sondemad en stund, og er det ikke tilstrækkeligt, må man supplere med næringsdrop. kabiven. Suk.
Skal have indsprjøtning i min nye stikkontakt hver 4. uge resten af livet, mer suk.
Medicinlister... En time tog det så kaldte apotekeren mig over. En indkøbspose, der normalt indeholder mad til en god uge i familien, fyldt til bristepunktet med medicin, det er min fremtid. Som i en døs fik jeg placeret det i min bristefærdige sportstaske, 15 kilo. Hvordan jeg fik bakset migselv ned til bussen og hele vejen hjem er mig en gåde. Men da jeg satte mig ned med tårer i øjnene var det de store eksistentielle spørgsmål der trængte sig på.
Hvad er miningen med det hele?
Hvorfor er vi her?
Indtil videre skal der 17 forskellige medikamenter til for at holde mig flydende hver dag hvorfor?
Hvorfor bliver vi født?
Jeg har ikke svaret endnu, men det kommer nok, alternativet er jo heller ikke sådan at tage at føle på.
Da jeg var teenager tænkte jeg meget over livet og døden, pyh det er surrealistisk.
Puh der er meget, men da jeg vågnede imorges var det ikke bare en ladeglad Tina der var hjemme igen, det er en Tina, der har meget svært ved at genskue hvorfor.
Indtil videre er jeg tilfreds med at være hjemme med min familie, men guderne skal vide at jeg kæmper en til tider meget ulige, unfiar kamp, hvem definerer retfærdighed, livet, døden!?
Nå tør øjnene tøs, dine børn har brug for aftensmad.
Pizzaen vi bagte igår var ifølge børnene et hit for sig. Og foruden aftensmad et glimrende mellemmåltid idag, når de kom trætte hjem fra skole. Hverdagen "smager" i sandhed anderledes.
Nyt syn på liv og levned.
Må tage meget små skridt, min krop er øm og hver et åndedrag besværet...
Vi ses.
Træk vejret kom nu tøs, du kan godt.