Når livet gør ondt
21.november 2010Jeg lærer hele tiden nyt om mig, og min sygdom.
denne drilske sygdom, der gemmer sig, og er usynbr for de fleste....
Jeg har åbentbart stadig lavt kaliuminghold, og jeg kan mærke bakterierne kæmpe i kroppen, en kamp på godt og ondt...
Det kan ikke være sandt at hver gang jeg kommer herind, bliver jeg endnu mer syg.
hukommelsen driller og de mnge dage med 40 i feber forbedrer ikke den kvikke tankegang.
Jeg vil have mit liv med min dejlige famlie tilbage.
De ville sætte et sondenæringsapparat på mig, og der knækkede filmen ligesom....
Den der sukkersøde praktik elev, der ikke havde t d da jeg skulle vise hvordan jeg sprøjtede det ind, da det er måden jeg foretrækker.
så tvngsfodring kalder jeg det næsten og jeg blev så... knust. den sidste rest af selvbestemmelse...
og så hende den søde sygeplejerske, der hele tuden sagde det skal nok gå.'
der kunne jeg ikke høre mer på de to sygeplejetanter, med al respekt.
Nej det bliver ikke bedre, og jeg det gør skide ondt at det føles som man P**** gennem rumpen og så sidenhen kaster ca 3-4 liter væske op igen... yupiii.
men det har du jo glemt alt om når du går om lidt.
Det skal nævnes at jeg sagde pænt undskyld til sygeplejersken og de to praktikanter der skulle have en casestory og jeg var jo spændende...
1/2 time senere kom der en psykiater klar til at skrive en hel masse ud, for taletid havde hun altså ikke.
Jeg sagde tak for otanken med nej tak og glæder over at jeg allerede har en psykiater.
smerterne tager over, så vi snakkes ved.
Kæmp på. Hæng i...
det er en helt ny verden derude...