Hvorfor er en smølf blå?
12. februar 2009.Jeg har løst en af barndommens store gåder: hvorfor er smølfer blå?
Man tager en oprindelig bleg smølf og udstyrer den med en wii-fit!
og viola! -en blå smølf.
Hvis nogen af vore naboer kiggede ind af viduerne idag ville jeg skulle have stået til ansvar for at udsætte andres liv og levned for fare... de ville have grint sig luftløse, inden jeg var færdig med "deep breathing", "half moon" og "tree pose".
Og så tør jeg slet ikke nævne "warrior"... aj aj aj... en skamplet på moderne krigskunst.
Efter en time og adskillige "pegefingre" senere... hvordan i helvede ved dette lille lilla helvede, at jeg har problemer med balancen... hmm. Hvor sidder kameraet?
Bodytest; skal ... skal ikke ... ja okay ... lukkede øjnene mens den skannede ... bip bip bip ...
underweight... hmmm ... havde aldrig troet at det skulle blive et issue... nå,men det var jo derfor jeg lige havde kæmpet med mit eget lille Mount Everest i form af en lilla wii-fit ...
Drak et stort glas vand og koplede den mobile madstation til igen ... hvorfor skal sondenæring være trist og gråt ... overveje at tilsætte næste pose et skvæt frugt farve ... en liflig giftig grøn eller en selvlysende gul måske eller hvad rød på Valentines... på den anden side rød væske der løber ind ad næsen, så begynder folk da først at glo, når jeg er ude og nyde den friske luft...
Total udmattet lagde jeg mig og hvilede, læs faldt i dyb dyb søvn.
Lidt senere på formiddagen ringede min søn lærerinde, de skulle synge en minikoncert i Folkets Hus og min søn havde sagt, at jeg gerne ville komme ...
Jeg blev glad, total træt og måtte virkelig dreje optræksnøglen i ryggen for at komme op.
Trak i de fine nye skindbukser og tog en tyk trøje på. Kammede de livløse lokker ... hmm ...
Nå, lidt farve på læberne, hold kæft hvor ser jeg godt ud.
Tog en smertestillende pille, og pakkede tasken ...
Himlen var blå og luften frisk, da jeg satte mig op på cyklen og cyklede ned mod Folkets Hus... jeg måtte stoppe op og kigge ind ad vinduet til datterens klasse, hvor så de disciplinerede og koncentrede ud.
Søen var dækket af tynd is, lidt som mit humør ...
Bedst som jeg cykler derudaf, klapper sadlen sammen, eller ned ... eller den nedjusterer sig selv med det resultat, at jeg cykler frejdigt derudaf med knæene oppe om skuldrene ... hold da op ...
Først yogaen og så cykelstuntet, what a day ...
Jeg inspiserer skaderne og konkluderer, at jeg ikke kan nå tilbage og hæve sadlen, og jeg kan ikke cykle som en langbenet smølf på en for lille cykel.
Folkets Hus kriplede med 0-2 klasser, der skulle synge for hinanden. Temaet var venskab og kærlighed i anledning af Valentines...
De var så dygtige, og jeg kom til at tude ... måtte forklare adskellige små poder, hvorfor jeg rendte rundt med en slange i næsen, hvor er det befriende, at børn spørger når der er noget de undres over.
Trak cyklen hjem igen, tårerne løb sagte ned over mine kinder; små glimt af lykke ... Jeg er lykkelig, priviligeret.
Lavede en kop te og tog en skive af datteren nybagte sukkerkage ... mums.
Det siges, at tiden forandrer ting, men sandheden er, at det er os der må forandre den.
Vi kan lulle os ind i passivitet, men hvor nyttigt er det lige.?
Smil det smitter, står der på et gammelt klistermærke jeg har erhvervet mig i Irma i tidernes morgen, og det er sandt ... smil til verden og verden smiler til dig.
Prøv det ... om ikke idag, så imorgen.