Funderinger omkring sygdom

Torsdag d.16. Februar 2017 I begyndelsen af min sygdom, havde jeg flere gode dage end d�rlige dage, og jeg har aldrig rigtig troet, at det en dag ville v�re det modsatte. Der var ting, som jeg ikke vidste ville ske, n�r mit helbred blev v�rre. •Jeg vidste ikke, at jeg fremover skulle til at v�re min egen sundhed advokat. Jeg har brugt de sidste mange �r p� at l�se om forskning, afpr�vning af diverse kosttilskud, medicin, behandlinger mv •Jeg vidste ikke, at jeg ville have til v�re n�dsaget til at stoppe med at arbejde. K�mpede imod f�rtidpensionering i flere �r, og kunne kun beholde mit arbejde, p� grund af en forst�ende chef; faldt ofte i s�vn og v�gnede med tastaturaftryk i panden. Arbejdede sammen med min mand. Ellers havde det ikke v�ret fysisk muligt. Til dem af jer der stadig arbejder, roser jeg jer og f�ler et stik af misundelse. Jeg h�ber, du har fundet et system, der tillader dig at leve dit bedste liv p� bedste vis. Jeg var n�dt til at give slip p� arbejde (og min indkomst). Og blev f�rtidspensionist i en alder af 37. Desv�rre, f�lger min sygdom (og de fleste af dine sygdomme er jeg er sikker p� ) har ingen �rsag ej heller fast rytme og den n�gter at f�lge en bestemt tidsplan. Den manglende s�vn, de sv�re smerter og den invaliderende tr�thed havde mig endelig forankret til gulvet, og jeg havde brug for at s�tte alle kr�fter ind p� mit helbred. Men Jeg vidste ikke, jeg ville v�re s� alene. Forst� mig ret, jeg har en st�ttende mand og en h�ndfuld venner, der lytter til mig og virkelig fors�ge at v�re der for mig, men jeg er alene p� denne rejse. At have en kronisk sygdom er ingen dans p� roser. Spontanitetens dage er en saga blot, og du vil f�le det som om, du er blevet reduceret til en mindre sjov version af dig selv. Nogle mennesker vil ikke v�re i stand til at h�ndtere denne nye version af dig, men pr�v ikke at lade det sl� dig ud. Der er mennesker, der vil holde stand og minde dig om, at du er umagen v�rd. •Jeg vidste ikke, jeg ville v�re fanget i f�lelsesm�ssig rutschebane. Det ene minut, fors�ger jeg at forblive positiv og v�re taknemmelig over det jeg trods alt er i stand til at g�re, og det n�ste �jeblik sidder jeg hulkende p� toilettet. Det er udmattende. Dr�nende. •Jeg vidste ikke, at jeg skulle gentage mig selv igen og igen ... og igen. Jeg har ikke noget imod, at besvare sp�rgsm�l om mine talrige sygdomme. Jeg er overbevist om, at der skal v�re mere opm�rksomhed og fokus p� de kroniske sygdomme, men uanset hvor mange gange jeg forklarer det, er der altid nogen sp�rger: "F�ler du dig bedre nu?", Eller komme med kommentarer som, "M�ske skulle du pr�ve at ud�ve mere sport og drikke mere vand". Eller "min Onkel's nabo's veninde har en s�ster, der ..."jeg fors�ger at tr�kke p� smileb�ndet, men is�r i begyndelsen af mit sygdomsforl�b f�lte jeg, at jeg burde sende et stort lyk�nskningskort, der sagde" jeg bliver ikke frisk snart ... eller nogensinde. " •Jeg vidste ikke, at hver dag ville v�re en udfordring. Udfordringer kan v�re fantastiske. Jeg ser folk, der f�r b�rn, folk forts�tter deres uddannelse, og folk fremmer deres karrierer. Disse udfordringer kan v�re h�rde, men de vil ogs� oftest v�re yderst givende og en gave i sigselv. De g�r, at du f�ler at dit liv har en st�rre mening, og at du g�r en forskel. Hvad jeg st�r overfor, er lidt anderledes. For eksempel vil jeg v�re i stand til at k�re til l�gen uden kvalme og opkastning? Har jeg tilstr�kkelig energi til at lave morgenmad, frokost, eller aftensmad og i s� fald vil jeg have appetit nok til rent faktisk at spise noget? N�r jeg tager et bad, vil jeg v�re i stand til at m�nstre nok energi til at barbere mine ben? At t�rre mig bagefter... Alle disse sp�rgsm�l g�r, at jeg s�tter sp�rgsm�lstegn ved min mening med livet. For nu, antager jeg, at mit form�l er at bek�mpe mine sygdomme og leve efter bedste evne. Jeg mener, bare at overleve er h�rdt arbejde. •Jeg vidste ikke, at folk ville forts�tte med at overraske mig med venlighed og forst�else. Selvf�lgelig, er der l�ger, familiemedlemmer og bekendte, som vil f� dig til at have det d�rligt med dig selv af forskellige �rsager, men det er ogs� de f� sj�le, der minder dig om, at din kamp er v�rd at k�mpe. Jeg er sikker p�, at jeg vil forts�tte med at blive overrasket over sygdommens mange facetter, Jeg h�ber bare, at der med tiden vil v�re flere gode dage end d�rlige. Jeg dr�mmer ogs� p� den dag, hvor jeg har energi til at barbere begge ben, men hey, sm� skridt, ikke?