Flad Wherlietur

11. Juli 2019 Hmmm n�r man tror man skal p� udflugt, husker sin Zen, meditativt bev�ger sig gennem landskabet, nyder nyskiltet ‘Sydkystled’, Klagshamn’s unike flora og fauna, passere vores lokale sv�rt pr�mierede ving�rd, den lokale bonds og hans majsmarker, beundrer alle de fine nye huse, der skyder op omkring Bunkeflostrand. Forestiller mig for�ldrer’s bekymringer, der leder til, at trampolinen er gravet ned i haven istedet for at optage hele matriklen, som i de 9 ud af 10 andre tilf�lde. Solen bager oppefra og jeg t�nker, jeg skal k�re til Emporia og fork�le mig selv med en kop kaffe og k�be ind til en ny omgang chokoladekage, med chokolademousse og glazing... l�ngere n�r jeg ikke for, da pludselig har sv�rt ved, at styre Wheelie, og indser, mit venstre d�k er fladt. N�r at t�nke, jeg kan nok klare det, men m� f� meter senere indse, at jeg vist bare m� vende kareten. Flad fornemmelse at m�tte opgive, men rystelserne og lyden gjorde det utilr�deligt, at forts�tte udaf, istedet for hjemad. �n gang f�r har den v�ret punkteret, s� den var umulig at styre, og der skulle jeg “bare” fra parkeringspladsen, nu var jeg over halvvejs til Emporia. Suk. Hj�lpemiddcentralen p� telefonen var hj�lpsom, men ferieramt og en tekniker vil kontakte mig snarest (som i ham ved telefonen h�bede, det blev denne uge), s� der var intet at g�re bortset fra at skrue op for lydbogen, og ignorere folks blikke, n�r jeg kom larmende forbi og forplaprede tilv�relsen. En medg�ende for�lder brokkede sig h�jlydt til sin mobil, (h�ber jeg) samtidigt som han balancerede en kop af, hvad duften at d�mme var en kop stor mocca og logoet signalerede, at han havde n�et Espresso House, hvilket jo var det halve af min mission. Da jeg passerede ham og junior i barnevognen, og junior �benbart ikke kunne lide flap flap lyden; jeg indr�mmer den var h�jlydt irriterende, og det var da ogs� �rgerligt, at han abrupt m�tte afslutte samtalen p� mobilos, n�r nu s�nnike var v�gen og gr�d h�jt og inderligt, og jeg gestikulerede undskyld, samtidig med, at jeg desperat pr�vede, at holde Wheelie p� stigen mens min h�nd krampagtigt l�ste sig om joystickken, var jeg imponeret over, at selv i flad tilstand k�rte jeg �benbart hurtigere end hipsterfar. Mens han brokkede sig stoppede en cyklist og spurgte om jeg beh�vede hj�lp. Det fik vist hipsterfar til, at fokusere mere p� s�nnike end mobiltelefon og kaffe, da de genoverhalede mig og cyklisten. Han havde noget lappeskum hvis det var. Hj�lpemiddelcentralen har tidligere n�vnt, at det ikke dur, da det �del�kker d�kket, men efter dagens tur, genovervejer jeg den udmelding, og tror der skal s�dan en i n�dkittet, sammen men diverse andre. For rystelserne var forf�rdelige og min f�rste tanke om at tage bussen til Emporia, n�r jeg kom hjem, er definitivt skrinlagt. T�nkte at jeg skulle afslutte min afbrudte tur p� en positiv node og valgte skovvejen hjem. Flabbergasted har nu ogs� f�et en lyd, for darn et fladt hjul kan flabre... flip flop go home. Men udsigten over s�en og fuglenes lystige kvidren kan kurere meget, og godt nok er kroppen rystet fra hinanden, men det er ligemeget, n�r omgivelserne giver s� meget.