At leve ikke blot overleve

Torsdag d.18/7-2019 18/7-2019 Det dejlige vejr blev udnyttet til en tur til Mediamarkt igen; skulle have en dims, der konverterede en dut, til en dimsedut. Men tydeligvis kan man kun kun konverterer den modsatte vej; at bede om en konverter, der g�r en Lightning indgang til en 3,5 mm indgang findes �benbart ikke, eller ogs� forstod medarbejderen ikke min forklaring, eftersom han tre gange gentog, hvorfor jeg ville g�re mit produkt v�rre, mit svar om, at g�re hint smarte lightningstik produkt brugbart i en maskine med 3,5 mm stik vandt ikke geh�r. Men jeg fik da jagtet noget kaffe, s� manden i mit liv kan f� lidt guldkant p� tilv�relsen indimellem og f� en Latte Machiatto istedet for kaffe, der smager bittert af kaffe.☕️ N�r jeg nu var ud og rulle, t�nkte jeg at m�ndene i huset skulle trakteres med noget r�dt k�d, i form af en b�f, men ingen af indk�bsfaciliteterne i Emporia, der s�lger k�dprodukter havde noget mere eksotisk end koteletter, s� efter en kort konferering med Max per telefon, blev vi enige om, at Carbonara var udem�rket improvisationsmad, s� jeg forlod indk�bsmekkaet af en myretue og k�rte hjemad. Det er virkelig balsam for sj�len, at k�re rundt omkring de vejrende marker, og se farvefulde afgr�der, skyernes hvide formationer og m�rke vindens blide k�rtegn mod kinderne, det eneste sted f�lesansen fungerer. Smerterne er konstante og det meste af dagen foregik, da ogs� i fosterstilling, men det afhj�lper ingenting, s� jeg tog en enkelt smertestillende tablet, satte TENS apparatet p� ryggen og begav mig ud i livet, i h�bet om at fylde dagene med liv og ikke blot overlevelse. Det var ikke min mening, at turen skulle blive s� lang, men at v�re i gang er intoksikerende, og selvom jeg ved, at regningen kommer kontant, var det det hele v�rd. Jeg gik n�sten omkuld, da jeg havde parkeret Wheelie, men viste, at hvis jeg f�rst lagde mig ned, ville jeg ikke komme op igen. S� jeg igang med madlavningen, med det samme, nu er det ikke s� tidskr�vende at lave carbonara, selvom man pifter den op med lidt portabello, Max d�kkede bord og sm�kkede �ggehviderne sammen til en omelet (jeg har det skidt med, at smide 1/2 af �gget ud, bare fordi retten kun kr�ver �ggeblommen) og imellem tiden var Kristian landet p� matriklen, s� timingen klappede perfekt. Nu ligger jeg og bearbejder de mange indtryk, og gl�des over, at vi bor i dette sm�rhul, hvor en tretimes tur foruden alle naturens farver, b�d p� en falk, talrige vipstjerter, et d�dyr, en kanin, der sprang over vejen og under fodpladerne p� Wheelie (jeg fik et chok, men kaninen var hurtig og forsvandt ind over markerne), et hav af sommerfugle, duften af marker, og forunderlige blomster, solens skimren i �resund, med vindstille vindm�ller, heste p� stier, smilende cyklister, et travl torv, med togfl�jtens toner, skramlende kufferter og h�jlydte ‘turister’, der febrilsk ledte efter den rigtige afgang mod K�benhavn og et skridt n�rmere sydens sol... sm� glimt af lykke. Livet i indk�bscentret, der blot kort blev frekventeret inden turen gik hjemad til min fredfyldte s�, med det spejlblanke vand, de gyngende b�rn og de energiske motionister, der bravt k�mpede p� ‘udegymmet’s’ kringlede st�lst�nger, der muligg�r (ude)tr�ning med udsyn til s� og park... Idag har jeg levet!