Chronic Intestinal Pseudo Obstruction & Polyneuropathy

CIPO & Polyneuropati AMSAN

At leve ikke blot overleve

Torsdag d.18/7-2019 18/7-2019 Det dejlige vejr blev udnyttet til en tur til Mediamarkt igen; skulle have en dims, der konverterede en dut, til en dimsedut. Men tydeligvis kan man kun kun konverterer den modsatte vej; at bede om en konverter, der gør en Lightning indgang til en 3,5 mm indgang findes åbenbart ikke, eller også forstod medarbejderen ikke min forklaring, eftersom han tre gange gentog, hvorfor jeg ville gøre mit produkt værre, mit svar om, at gøre hint smarte lightningstik produkt brugbart i en maskine med 3,5 mm stik vandt ikke gehør. Men jeg fik da jagtet noget kaffe, så manden i mit liv kan få lidt guldkant på tilværelsen indimellem og få en Latte Machiatto istedet for kaffe, der smager bittert af kaffe.☕️ Når jeg nu var ud og rulle, tænkte jeg at mændene i huset skulle trakteres med noget rødt kød, i form af en bøf, men ingen af indkøbsfaciliteterne i Emporia, der sælger kødprodukter havde noget mere eksotisk end koteletter, så efter en kort konferering med Max per telefon, blev vi enige om, at Carbonara var udemærket improvisationsmad, så jeg forlod indkøbsmekkaet af en myretue og kørte hjemad. Det er virkelig balsam for sjælen, at køre rundt omkring de vejrende marker, og se farvefulde afgrøder, skyernes hvide formationer og mærke vindens blide kærtegn mod kinderne, det eneste sted følesansen fungerer. Smerterne er konstante og det meste af dagen foregik, da også i fosterstilling, men det afhjælper ingenting, så jeg tog en enkelt smertestillende tablet, satte TENS apparatet på ryggen og begav mig ud i livet, i håbet om at fylde dagene med liv og ikke blot overlevelse. Det var ikke min mening, at turen skulle blive så lang, men at være i gang er intoksikerende, og selvom jeg ved, at regningen kommer kontant, var det det hele værd. Jeg gik næsten omkuld, da jeg havde parkeret Wheelie, men viste, at hvis jeg først lagde mig ned, ville jeg ikke komme op igen. Så jeg igang med madlavningen, med det samme, nu er det ikke så tidskrævende at lave carbonara, selvom man pifter den op med lidt portabello, Max dækkede bord og smækkede æggehviderne sammen til en omelet (jeg har det skidt med, at smide 1/2 af ægget ud, bare fordi retten kun kræver æggeblommen) og imellem tiden var Kristian landet på matriklen, så timingen klappede perfekt. Nu ligger jeg og bearbejder de mange indtryk, og glædes over, at vi bor i dette smørhul, hvor en tretimes tur foruden alle naturens farver, bød på en falk, talrige vipstjerter, et dådyr, en kanin, der sprang over vejen og under fodpladerne på Wheelie (jeg fik et chok, men kaninen var hurtig og forsvandt ind over markerne), et hav af sommerfugle, duften af marker, og forunderlige blomster, solens skimren i Øresund, med vindstille vindmøller, heste på stier, smilende cyklister, et travl torv, med togfløjtens toner, skramlende kufferter og højlydte ‘turister’, der febrilsk ledte efter den rigtige afgang mod København og et skridt nærmere sydens sol... små glimt af lykke. Livet i indkøbscentret, der blot kort blev frekventeret inden turen gik hjemad til min fredfyldte sø, med det spejlblanke vand, de gyngende børn og de energiske motionister, der bravt kæmpede på ‘udegymmet’s’ kringlede stålstænger, der muliggør (ude)træning med udsyn til sø og park... Idag har jeg levet!









Enjoy
Today,
Tomorrow Today
is Yesterday.
-Tina™WP
Tak for besøget og på gensynet. Thank You for visiting and welcome back.
This website was created for free with Own-Free-Website.com. Would you also like to have your own website?
Sign up for free