Broken

28. Juli 2017 Usikker p� om jeg skulle skrive f�lge post, men i mit fors�g p� at udbrede kendskab til og om psykiske lidelser, synes jeg ikke at depression og psykiske udfordringer skal forties eller v�re stigmatiserende. Min mor kom hjem forrige uge efter et intensivt hospitals forl�b, hvor hendes KOL operation, der i �vrigt gik godt, resulterede i 2 gange lungebet�ndelse og en mave, der var sl�et godt i stykker. Der var b�vl med overgangen til hjemmet og min mor kunne ikke klare sig selv. Hendes afvisninger, og ytren at hun bare vil v�re i fred, gjorde det sv�rt for os, at se sandheden. Nu et par selvmordsfors�g og en indl�ggelse og overflytning til psykistrisk afdeling senere fors�ger vi, at finde fodf�stet igen. Livet er sv�rt, men hvem har sagt, at det skal v�re let, og hvordan definerer vi i det hele taget let, hvis ikke vi har oplevet sv�rt. Ord bliver tomme, hule og ubrugelige n�r modtageren ikke kan forst� dem, n�r filmen er kn�kket og livet synes uoverkommeligt. Men du er ikke alene, du har garanteret sat dit aftryk p� flere liv end du aner. Uanset hvor du kommer fra findes der Livslinier og hj�lp at hente. Selvmord eller fors�g p� kan v�re et r�b om hj�lp, men lektien og prisen kan blive permanent og alt for h�j, hvis forehavendet lykkes. Selvmord er en permanent l�sning p� et midlertidigt problem. Vi taler meget om somatisk sygdom, men hvorfor forbliver psyken, noget snavset vi ikke vil tale om eller konfronteres med? Nu deler jeg dette i h�b om, at afmystificere hvad der kan ske, n�r man har ondt i psyken.